Nyheder Granules

Kampagnen 19/20 er startet

01.08.2019

Torsdag den 1. august blev kampagnen 19/20 skudt i gang.
 
De første kartofler blev indvejet kl. 06.00 og kort efter blev indtaget til produktionen startet.


Produktionsanlægget har været adskilt og serviceret henover sommeren. Det medfører altid nogle små opstartsudfordringer, men de var hurtigt overstået, og i løbet af formiddagen kom de første flakes af ny høst i silo. Ved middagstid var produktionen stabil.
 
De første 3 træk kartofler var af sorten Donald og blev leveret fra Løgumkloster. Knoldstørrelsen var ganske fin, og stivelsesindholdet var 17,2 + 17,3 + 17,5 %.
Da samme avler leverede i 2018 var det den 7. august; altså 6 døgn senere. Her var stivelsesindholdet noget højere – mellem 18,6 og 19,2 %.
 
En prøve fra et andet parti Donald viste 18,1 % stivelse.

Det er umuligt at konkludere noget på baggrund af disse få træk, men forhåbentligt byder de kommende uger/måneder på både volumen- og stivelsestilvækst i knoldene, så kampagnegennemsnittet kan ende højere end sidste år…
 
God kampagne til alle!

Personligt log ind

Indtast dit personlige brugernavn og adgangskode for at få adgang til beskyttede nyheder og meddelelser
Log ind
Glemt brugernavn eller adgangskode?
Websitet anvender cookies til at huske dine indstillinger og til statistik. Denne information deles med tredjepart.
Læs mere om cookies

LUK